Indlæser Begivenheder
231473731_515017862923580_8824808076858475644_n

Skolevalgskursus 2021

11/09/2021 kl. 10:00 - 12/09/2021 kl. 16:30
Dansk Folkepartis Ungdoms Landsorganisation

Den 26. september udskriver statsministeren Skolevalget 2021 til afholdelse torsdag d. 14. oktober 2021.

Det er et helt unikt valg for os i Dansk Folkepartis Ungdom. Næsten 100.000 skoleelever landet over skal til stemmeurnerne og afgøre, hvilket parti der er det rette for fremtidens unge i Danmark. Vi er naturligvis ikke i tvivl, og derfor er det vores opgave at sikre så mange stemmer som muligt til Dansk Folkeparti og DFU.

I den anledning afholder vi endnu engang vores Skolevalgskursus, hvor vi skal have en hyggelig og lærerig weekend.

Kurset finder sted på Hotel Opus Horsens på adressen Egebjergvej 1, 8700 Horsens, i weekenden 11.-12. september 2021.

Vi glæder os til at se dig til et brag af en weekend.

Seneste mulighed for tilmelding er fredag d. 3. september 2021 kl. 22:00.

I løbet af weekenden vil du få et klart indblik i vores politik, blive undervist i hvordan du leverer den perfekte tale, når du er ude til debatterne og modtage professionel undervisning gennem hele weekend om, hvordan du agerer på de sociale medier. Vi vil derudover til weekenden have udarbejdet et kompendium, der viser vores vigtigste argumenter for vores politik, og ikke mindst de bedste argumenter fra vores modstandere, så du er helt rustet til debatten.

Kurset er gratis at deltage i. Derudover får du både overnatning, forplejning samt den bedst tænkelige træning, så du er helt klædt på til de mange spændende debatter. Det eneste du skal sørge for er transporten til og fra hotellet.

Vi glæder os meget til at se jer!

 

Program DFU’s Skolevalgskursus d. 11.-12. september 2021

Lørdag d. 11. september 2021

10:00 – 11:00: Indtjekning med let morgenmad

11:00 – 11:10: Velkomst og gennemgang af weekendens program samt fællessang

11:10 – 11:30: Oplæg omkring skolevalg 2021

11:30 – 12:00: Præsentation af DFU’s mærkesager til skolevalget 2021

12:00 – 13:00: Gennemgang og præsentation af debatleksikon

13:00 – 14:00: Frokost

14:00 – 15:00: Gennemgang og præsentation af debatleksikon

15:00 – 15:10: Præsentation af DFU’s merchandise under skolevalget

15:10 – 15:20: Gennemgang af DFU’s strategi under skolevalget

15:20 – 16:10: Workshops i grupper

16:10 – 16:25: Pause med kaffe og kage

16:25 – 18:15: Workshops i grupper

18:15 – 19:00: Pause frem til middagen

19:00 – ??:??: Middag med efterfølgende socialt samvær

 

Søndag d. 12. september 2021

07:00 – 08:50: Morgenmad

08:50 – 09:00: Morgensang

09:00 – 12:00: Kursus v. Benjamin Rud Elberth

12:00 – 13:00: Frokostpause

13:00 – 16:00: Kursus v. Benjamin Rud Elberth

16:00 – 16:15: Evaluering af weekenden og tak for denne gang

Sted

Hotel Opus Horsens
Egebjergvej 1
Horsens, 8700
+ Google Maps

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige