Politik
Forsvar og nationens sikkerhed
Vi er tilhængere af:
- At Danmark skal fortsætte sit engagement i NATO
- At forsvaret skal skabe tryghed og sikkerhed for Danmark
- At alle våbenfører mænd der fylder 18 år skal i værnepligt
- At værnepligten skal forlænges til 12 måneder og at man bliver genindkaldt med jævne mellemrum
- At der skal oprettes et fælles nordisk forsvarssamarbejde
- At forsvarsbudgettet årligt skal udgøre 3% af BNP
- At Danmark styrker sin tilstedeværelse i Rigsfællesskabet
- At forsvarschefen får helhedsansvaret tilbage
- At der skal være en større fokus på vores danske helte
Det er vi fordi:
Et stærkt forsvar er forudsætningen for Danmarks beståen. Et stærkt forsvar er også den bedste garanti for, at danske værdier og selvstændighed ikke kommer under pres.
Frihed er ikke nogen selvfølge i denne verden, hvorfor vi også er nødsaget til at have et forsvar, der er i stand til at kunne håndhæve dansk suverænitet og integritet på dansk territorium. Vi mener derimod som udgangspunkt, at Danmark alene skal deltage i internationale missioner, hvis Danmarks deltagelse enten er af klar national interesse eller har et humanitært formål.
Øget engagement i NATO
Det er samtidig af største vigtighed, at Danmark fastholder sit stærke engagement i NATO. NATO er den bedste garant og forsvar for vestlige værdier og demokrati og et tæt forhold til vores militære alliancepartnere i NATO er vitalt for danske interesser. Derimod ønsker vi ingen tilknytning til en EU-hær, da en sådan kun vil føre til splittelse mellem NATO-landene og alligevel kun ville kunne operere med taktisk- og tekniskstøtte fra USA. NATO er og bliver kernen i den danske forsvars- og sikkerhedspolitik.
Stærkt territorialforsvar
Vi mener, at det er vigtigt at sikre såvel et stærkt territorialforsvar samt muligheden for at udsende danske soldater til missioner af international og/eller humanitær karakter. Derfor har vi en forpligtelse til at opprioritere forsvarets økonomi, så vi hele tiden sørger for, at det danske forsvar har ressourcerne til at løse de opgaver, som Folketinget pålægger Forsvaret.
Det er vigtigt, at Det Danske Forsvar bygger på en enhedstanke, der gør, at dansk forsvar altid råder over de våbentyper og støttefunktioner, der er nødvendige for at kunne opretholde forsvaret af dansk territorium. Af nye våbentyper mener vi, at vi skal genindføre Ubådseskadren, som er det bedste våben til at observere fjendtlige skibe og undervandsbåde i danske farvand. Derfor skal Danmark igen have et territorialt forsvar på linje med vores internationale engagement, hvorfor der er behov for flere soldater i Det Danske Forsvar.
Styrk værnepligten
Vi vil prioriterer den danske værnepligt. Helt grundlæggende skal værnepligten forlænges til 12 måneder, og man skal genindkalde folk med jævne mellemrum, så de kan få genopfrisket basale militære færdigheder. Flere unge skal således gennemgå værnepligt, dels på grund af den grundlæggende viden, som de unge kan erhverve og tage med sig videre i livet og dels fordi, at dette muliggør, at der kan indkaldes ekstra mænd, hvis Danmark har brug for dem til at løse krig, kriser og katastrofer som et led i Danmarks totalforsvar. I forhold til sidstnævnte er det vigtigt med et godt uddannet forsvar. Vi foreslår derfor at værnepligten bliver for alle der er fyldt 18 år.
Fælles nordisk forsvar
Vi mener, at der skal oprettes et fælles nordisk forsvarssamarbejde med henblik på at sikre nordens suverænitet i Østersøen, således at de nordiske lande har større kontrol over Østersøen. Dette skal ske ved hjælp af en fælles nordisk koordineret militær flåde indsats, så vi sikrer, at ingen uvedkommende militære fartøjer er i nordisk farvand, eksempelvis ubåde fra Rusland.
Vi skal nemlig ikke acceptere, at uvedkommende fartøjer frit kan sejle igennem nordisk farvand, hvor de kan patruljere og udspionere nordiske hære og lande. Danmark skal blandt andet erhverve sig kampdygtige missilubåde, som skal indgå som et led i en større samlet nordisk koalition imod uvedkommende fartøjer i Østersøen og i det Arktiske Hav. Koalitionen skal ikke blot bestå af ubåde men ligeledes af øvrigt militært udstyr og faciliteter, såsom fælles kystvagt og radarudstyr, som kan indgå i kampen mod fjendtlige fartøjer i Østersøen. Derudover skal det nye nordiske forsvarssamarbejde også indebære flere fælles øvelser med deltagelse af samtlige af de nordiske lande samt fælles indkøb af nyt materiel.
3% af BNP på forsvarsbudgettet
Vi ønsker, at der bruges 3% af landets på militæret i Danmark for at sikre et forsvar, der kan klare udefra kommende hændelser. Det store løft i forsvarsbudgettet skal gå til indkøb af nyt materiel; eksempelvis flere kampfly, flere kampvogne, bedre uddannelse og opstart af droneprogram, en udvidelse af den stående styrke, udvidelse af værnepligten, større prioritering og hjælp til veteraner, en styrkelse af hjemmeværnet og en generel opprioritering af hærens tre værn. Derudover er der behov for et øget fokus på fastholdelse og efteruddannelse af forsvarets personel. Vi mener derfor også, at mange af de forøgede midler skal gå til en totalrenovering af landets kaserner og faciliteter da disse i for lang tid er blevet forsømt. Det er også vigtig, at vi nu hvor vi efterlever NATO’s krav om at bruge minimum 2% af vores BNP på forsvaret, at vi også anskaffer os de kapaciteter og det materiale, som vi også har forpligtet os på overfor de øvrige medlemmer af alliancen som eksempelvis tankfly til at kunne tanke vores kampfly i luften. Det er dog vigtigt at understrege, at forsvaret også selv skal have en større indflydelse på, hvad pengene konkret skal bruges til og hvilket udstyr, der skal anskaffes.
Øget dansk indsats i Rigsfællesskabet
Danmark skal opretholde sin suverænitet i hele kongeriget. Derfor er det også vigtigt, at Danmark styrker sin militære tilstedeværelse i både Rigsfællesskabet og i Arktis. Dette skal ske gennem større overvågning med hjælp fra droner, skibe, fly, radar- og sonarudstyr. Ydermere skal Danmark oprette et afvisningsberedskab på Grønland og på Færøerne, så Danmark kan håndhæve Rigsfællesskabets territorier mod udefrakommende.
Forsvarschefen skal have helhedsansvaret tilbage
Ved forsvarsforliget i 2013 indskrænkede man forsvarschefens magt, indflydelse og beslutningskompetence over forsvaret og oprettede otte styrelser, hvor forsvarschefen nu er chef for forsvarskommandoen. Denne reform af ledelsesstrukturen i forsvaret har lige siden været et problem både i forhold til koordination, ledelse og tillid og bør derfor tilbagerulles. Det må og skal være forsvarschefen, der har ansvaret for hele det danske forsvar og ikke et ansvar der er fordelt ud på otte styrelser og personer.
Øget støtte til danske veteraner
Når den danske regering og stat påtager sig ansvaret for at sende danskere i krig rundt om i verdenen, er det også vigtigt, at staten tager ansvar for dem, når de kommer hjem igen. Vores soldater er ude og gøre en stor indsats for Danmark og det internationale samfund og derfor skal de også modtage hjælp, når de kommer hjem igen. At være i krig er en alvorlig ting, der påvirker mange familier og især soldaten selv psykisk. Derfor skal og bør vi også satse mere på at yde større omsorg for vores danske helte ved blandt andet at afsætte flere midler til støtte. Hele den danske mentalitet, opfattelse og holdning til veteraner, der har været i krig, og generelt om vores soldater bør ændres til, at vi som borgere generelt ære, respektere og hylder vores soldater meget mere.