Vær med
Tillidsmandsmøde 2020
Kære tillidsmand i Dansk Folkepartis Ungdom
Du inviteres hermed til tillidsmandsmødet 2020, der finder sted:
Weekenden d. 4.-6. september på Middelgrundvej 14, 5500 Middelfart. Mødet foregår i FDF hytten Middelgrunden.
Kurset har til hensigt at styrke dine kundskaber og kompetencer i bestyrelsesarbejdet, således du er klædt på til at skabe en succes i din lokalforening. Der er ligeledes mulighed for at styrke dine sociale kompetencer og hvervningsevne, så du styrker dine evne til at få et bedre sammenhold i foreningen.
Kurset er for tillidsfolk (bestyrelsesmedlemmer og suppleanter) i DFU og er gratis at deltage i. Forplejning er inkluderet. Transportomkostningerne følger refunderingsreglerne for 2019, hvilket vil sige at dine transportomkostninger til og fra kurset vil blive dækket, såfremt du kører på DSB Ung eller fylder en bil op. Transporten vil blive dækket med tilbagevirkende kraft, hvilket betyder at du selv skal lægge ud for turen, hvorefter DFU refunderer beløbet.
På kurset vil du ligeledes opnå færdigheder inden for kommunikation og samarbejde. Undervisningen vil blandt andet ske i form af workshops i bestyrelsen og tillidsmænd fra andre dele af landet. Du vil i løbet af weekenden bl.a. lære at søge lokaler, få selvstændig økonomi, promovere din lokalforening på sociale medier, samt lære at udvikle din lokalforening.
Refunderingen sendes til landskassereren Jeremy Pedersen efterfølgende.
Da kurset afholdes i en spejderhytte, skal du sørge for at medbringe håndklæde, sengelinned og sovepose/dyne.
SU for tilmelding er d. 24. august 2020.
Kurset varer hele weekenden, og det er en forudsætning for deltagelse, at du har mulighed for at deltage begge dage.
Det er også vigtigt at slå fast, at det er et seriøst kursus. Ifølge programmet vil der naturligvis være tid til uformel hygge om aftenen, men det er vigtigt, at man er undervisningsparat den efterfølgende morgen.
Program for Formandsmøde(fredag)
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 19.00 Formandsmøde
Program for tillidsmandsmøde(lørdag)
Kl. 09.00 Morgenmad/Indkvartering
Kl. 09.50 Fællessang og flaghejsning
Kl. 10.00 Velkomst og introduktion til weekenden
Kl. 10.05 Præsentation af bestyrelserne.
Kl. 10.20 Medlemsdefinition/tillidsmænd
Kl. 10.40 Workshop: Bestyrelsesmedlemmernes roller
Kl. 11.30 Gennemgang af persondataforordningen
Kl. 11:45 Introduktion til lokalforeningshåndbogen
Kl. 12.15 Frokost
Kl. 13.00 Dansk Ungdoms Fællesråd tilskudsregler oplæg
Kl. 13.20 Workshop med lokalforeningspuljen
Kl. 13:50 Differentieret undervisning ud fra tillidsposter
Kl. 15.45 Pause
Kl. 16.15 Gennemgang af oprettelse af begivenheder på hjemmesiden
Kl. 16:30 Teambuilding
Kl. 17.30 Pause
Kl. 19.00 Aftensmad
Kl. 20.00 Socialt samvær
Kl. 02.00 Tak for i aften!
Program for tillidsmandsmøde (Søndag)
Kl. 09.00 Morgenmad
Kl. 09:50 Fællessang og flaghejsning
Kl. 10.00 Rengøring og pakning af soverum
Kl. 10.45 Gennemgang om Lokaldækning i medierne
Kl. 11.00 Workshop om mediehåndtering generelt
Kl. 11.30 Gennemgang af CVR + DUF drevet
Kl. 11. 45 Information om mulighed for at søge selvstændig økonomi
Kl. 12.15 Frokost
Kl. 13.00 Gennemgang af medlemshvervningsteknikker
Kl. 13.15 Workshop med hvervningsteknikker
Kl. 14:00 Gennemgang af designmanualen og regler, samt brugen af Gimp
Kl. 14.45 Information om udvalg og hovedbestyrelsen
Kl. 14.50 Evaluering af tillidsmandsmødet
Kl. 15.00 Oprydning og tak for denne gang