Vær med
Årsmøde 2024
Kære DFU’er
Du inviteres hermed til ordinært årsmøde i Dansk Folkepartis Ungdom lørdag og søndag d. 22 – 23. juni 2024, klokken 10.00. Årsmødet vil foregå på Landal Middelfart, Oddevejen 8, 5500 Middelfart.
Hvad er et årsmøde?
Årsmødet er DFU’s øverste myndighed. Det er på årsmødet medlemmerne sammensætter den daglige ledelse, dets suppleanter samt foreningens landsformand for det kommende år, ligesom årsmødet udstikker den politiske retning for det kommende år. Det er derfor vigtigt for partiet, at du deltager og er med i beslutningsprocesserne omkring vores ungdomsparti. Det er dig, der med din stemme er med til at afgøre, hvilken retning Dansk Folkepartis Ungdom skal tage det kommende år.
Når den formelle del af årsmødet er slut, vil der lørdag aften blive afholdt DFU’s traditionsrige gallafest. Til gallafesten vil der udover en god middag, musik og festlige indslag, også blive uddelt guld-, sølv- og bronzenåle for henholdsvis 8, 5 og 3 årsmedlemsskab af DFU samt prisen som årets lokalforening.
Praktiske oplysninger og tilmeldinger.
Tilmeldingen til årsmødet koster 145 kr. og sker via hjemmesiden. For de 145 kr. får man forplejning i løbet af lørdagen og søndagen herunder morgenmad og frokost begge dage samt gallafesten om aften. Derudover tilbyder DFU gratis overnatning i husene omkring Landals konferencehus. Man kan også sove i telt på området, hvor der også vil være badefaciliteter. Det er muligt at komme allerede fredag aften, dog er der ikke officielt DFU-program.
Der er 36 pladser i husene omkring Landals konferencehus. Det vil derfor være først til mølle. Hovedbestyrelsen vil løbende lave soveplanen.
Hvis man vil sove på stedet, skal man gøre opmærksom på dette ved at sende en mail til mail@dfungdom.dk. Tilmelding for overnatning er senest d. 1. juni.
Tilmeldingen til selve årsmødet er senest d. 10. juni.
Vil du indsende forslag til årsmødet, skal dette ske senest d. 6. juni kl. 23:55 på mail@dfungdom.dk. Efterfølgende vil alle forslag blive sendt ud på mail til alle medlemmer sammen med det reviderede regnskab.
Er der spørgsmål i forbindelse med årsmødet, er du velkommen til at kontakte landsformand Signe Vedersø Keldorff enten på mail; mail@dfungdom.dk eller telefon 50497790.
På hovedbestyrelsens vegne!
Vi glæder os meget til at se dig til årsmødet!
Dagsorden til årsmødet:
- Velkomst
- Valg af dirigent(er), referent og stemmetællere
- Hovedbestyrelses beretning v. landsformanden
- Fremlæggelse og godkendelse af regnskab 2023
- Fremlæggelse af budget 2024
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af landsformand
- Behandling af vedtægtsforslag
- Valg af seks hovedbestyrelsesmedlemmer
- Behandling af forslag til politisk program
- Valg af tre suppleanter til hovedbestyrelsen
- Behandling af resolutionsforslag
- Valg af intern- og ekstern revisor
- Eventuelt