Rigsfællesskabet

rigsfaellesskabet

 

Vi er tilhængere af:

1 At Danmark skal opretholde suveræniteten på Grønland og Færøerne

2 At udenrigspolitik er for alle dele i Rigsfællesskabet

3 At Norden skal tilbage på skoleskemaet  

4 Større og flere investeringer i samarbejdet

5 At grænsehindringer nedbrydes, og at vi styrker fællesskabet  

6 At vi er en samlet nation

 

Det er vi fordi:

Rigsfællesskab har på alle måder formet vores samfund, værdier og normer i alle dele af kongeriget. Men samarbejdet og Rigsfællesskabet er gennem de senere årtier blevet nedprioriteret og har ikke være et ligeværdigt samarbejde. Rigsfællesskabet skal være et ligeværdigt og anerkendende samarbejde. Danmark skal være den rette samarbejdspartner for Grønland og Færøerne, som arbejder for at alle interessesfærer kommer på forhandlingsbordet og bliver taget seriøst, og at alle parter i samarbejdet og riget bliver hørt!

Vi skal til at investere i Rigsfællesskabet både økonomisk såvel som kulturelt. Vi er et folk i Rigsfællesskabet, med forskellige ophav, men med samme mål om en bedre fremtid i Rigsfællesskabet. Vi skal dyrke vores ligheder og styrke de områder, som gavner vores samfund, ikke kigge på vores forskelligheder. Rigsfællesskabet skal styrkes, det er i alles interesse, det handler om for alvor at investere i Rigsfællesskabet, hvis vi ønsker at bevare det i fremtiden!

Hele Danmarks suverænitet skal overholdes

Danmark skal være garanten for Færøernes og Grønlands sikkerhed og frihed. Det er en bunden opgave for Danmark at opretholde suveræniteten på Grønland og Færøerne, derfor skal Danmark oprette militærbaser i disse dele af kongeriget også. Den militære tilstedeværelse i form af personel og materiel ville skulle sikre, at det er Rigsfællesskabets parter som sikre frihed og sikkerhed i hele kongeriget.

Udenrigspolitik er for alle dele i Rigsfællesskabet

Grønland og Færøerne skal have indflydelse på Rigsfællesskabets udenrigspolitik, som de essentielle partnere de er. Det er vigtigt, at vores samarbejde bygger på gensidighed, så Grønland og Færøerne skal have en skyggeudenrigsminister, der skal sidde med og være indover forhandlingsbordet, når der tales om Arktis og Rigsfællesskabets anliggender. Derfor skal Færøerne og Grønland kunne etablere kontorer, hvor som helst på Danmarks ambassader i verden, så globale samarbejdspartner også kan drage nytte af Rigsfællesskabet. I forbindelse med styrkelsen af Rigsfællesskabets udenrigspolitik, skal der også oprettes et ministerium for Rigsfællesskabet.  

Norden skal på skoleskemaet

Norden skal for alvor tilbage på skoleskemaet i den danske folkeskole. Det skal det helt konkret ved, at man i Den Danske Folkeskole opretter et fag, der hedder “Norden”, hvor eleverne skal lære  om Norden i bred forstand, om vores fælles historie fra asatroen til kalmarunionen og til i dag. Faget skal være på et modul om ugen i mellemklassetrinnet, hvor den time frigives ved en omprioritering af danskfagets modulantal. Læren om de nordiske sprog svensk og norsk, som man i dag kun har i et kort forløb, i folkeskolen i dansk skal opprioriteres med dette fag, så danske borgere kan bevæge sig frit i norden uden former for sprogbarriere. De historiske træk er særdeles vigtige i forhold til det nordiske samarbejde, der har eksisteret siden de første statsdannelser helt tilbage til 900-tallet og frem til i dag, hvor man har Nordisk Råd som samarbejdsorgan. Et vigtigt element i faget skal derfor også være om Rigsfællesskabet, om grønlandsk og færøsk historie og kultur.  

Samtidig med at man i folkeskolen skal etablere venskabsklasser i alle tre dele af Rigsfællesskabet, hvilket er noget der skal styrke sammenholdet. Det handler om for alvor at investere i Rigsfællesskabet, hvis vi ønsker at bevare det i fremtiden.   

Vi skal investere i samarbejdet

Det er essentielt, at udefrakommende aktører som Kina ikke længere kan gøre krav eller deltage i nogen former for råstoffer på Rigsfællesskabets territorie. Råstofferne tilhører Rigsfællesskabets parter. Derfor skal vi oprette en fælles statslig grønlandsk-færøsk-dansk råstoffond. Denne råstoffond skal målrettes mod at udvinde råstofferne og sikre, at det er Rigsfællesskabet, som overtager handlen med dette og drager de økonomiske fordele forbundet med dette.

Ud over investeringer i råstofsektoren, så skal staten ligeledes investerer mere i uddannelse, sundhed, infrastruktur, turisme og sociale forhold på Grønland og Færøerne. Vi skal sørge for at gøre op med de sociale og økonomiske problemer og den enorme ulighed, som der i dag er i Rigsfællesskabet. Disse investeringer vil sikre et Rigsfællesskab i fremdrift og bringe velstand til hele Rigsfællesskabet.

Sammenholdet i Rigsfællesskabet skal styrkes

De barriere og grænsehindringer som eksisterer i Rigsfællesskabet skal nedbrydes for at styrke sammenhængskraften og fællesskabet i Rigsfællesskabet. Derfor bør der arbejdes på at få nedbragt flypriser inden for Rigsfællesskabet, så det er muligt for alle borgere at opleve Rigsfællesskabets idyl og for at styrke turismeindustrien. De nedbragte flypriser skal indtjenes ved den øgede turisme på Grønland og Færøerne. Ligeledes skal Danmarks Radio, Radio 24/7 og TV 2 som led i public service-forpligtelsen sørge for at producere udsendelser, der oplyser om Rigsfællesskabet for at styrke den historiske og kulturelle tilhørsforhold i Rigsfællesskabet.  

Vi er en nation

Færøernes og Grønlands nationaldage skal være officielle flagdage i Danmark. Dannebrog, det grønlandske flag Erfalasorput og det færøske flag Merkid skal være repræsenteret side om side ved officielle begivenheder. De forskellige nationaldage er et særpræg for medlemmerne af Rigsfællesskabet og skal derfor fejres og æres af befolkningerne i Rigsfællesskabet. Ligeledes skal Grundlovsdag være fridag i hele Rigsfællesskabet.